Foreningen Bestyrelsen Formål Bliv medlem Litteratur Bibliotek Medlemsbladet Links
Esbjerg Århus Stradivarius Polering Jubilæum 2010 Guadagnini   Forsiden
Denne side er senest redigeret den 29. august 2011
Orientering om foreningen
Der er ca. 130 medlemmer i foreningen. En del af medlemmer kommer såmænd fra andre nordiske lande.
Medlemmerne er knyttet sammen af deres fælles interesse for violinen og dens store søskende bratschen, celloen og kontrabassen.

Mange medlemmer bygger violiner på amatørbasis, mens andre samler på instrumenter og har interesse for violinen som et kunstværk.

Endelig er der flere medlemmer, som er musikere på såvel amatørplan som professionelt plan.

Se foreningens vedtægter 2010

Medlemmerne i Danmark er spredt over hele landet, og der er sikkert også i nærheden af din bopæl et eller flere medlemmer, som du kan finde sammen med i denne forening, dersom du skulle have lyst til at være med.

Måske vil du selv bygge en violin - eller bare vide mere om dette fine instrument.

Og husk så lige, at man bruger perlelim - ikke hvid lim - til samling af sin violin.

 

Stradivari's berømte "Messias-violin" fra 1716
Stradivari's berømte "Messiasviolin" fra 1716. Den letteste måde at få opklaret disse spørgsmål på er ved at rette henvendelse til foreningens formand eller kasserer - brug bare E-mail - adresserne finder du her

I samarbejde med biblioteker og andre interesserede arrangerer foreningen udstillinger om violinbygning og strygeinstrumenternes lange og interessante historie.

Foreningens medlemsblad "VIOLINEN" udkommer 4 gange om året og indeholder artikler om violinbygning og om instrumenternes historie og anvendelse før og nu.

Én gang om året afholdes der et weekend-seminar med generalforsamling, foredrag, musikalsk udfoldelse og hyggeligt samvær, hvor vi bl.a. udveksler erfaringer og giver hinanden små tips.

Og så er der week-end-kurserne.
En gang om året - sædvanligvis i efteråret - holdes der byggekursus, hvor man kan få al den hjælp, der er behov for.
Her medvirker som instruktør den kendte violinbygger Erik Hoffmann, som i sin tid var medstifter af foreningen.

Endelig  udstiller medlemmer,som ønsker det, nybyggede instrumenter, der bliver gennemgået af sagkyndige folk.
Instrumenterne vurderes grundigt - både med hensyn til den håndværksmæssige udførelse og den tonemæssige kvalitet.
Cremona - et gammelt stik fra 1500-tallet
Læs om bladet
Klik og se mere.
Foreningen til violinbygningens fremme